Projekter ud af huset
Vilde Vulkaner
Vilde Vulkaner er en festival som hvert år trækker 11.0000 børn i alderen 8 til 14 år til 3 dages fest i Vordingborg. Siden 2012 har vi hvert år bygget en 1300kvm stor labyrint.
Kulinarisk Rosenfelt
I en årrække blev der holdt madmarked første søndag i september på Rosenfelt Gods ved Vordingborg. Vi har bidraget med en Trojaborg med 2000 røde æbler. Det blev meget smukt.
Get Lost Labyrint
Vores transportable balance labyrint har været med til tirsdagsmarked i Stege og andre lokale events. Vi også haft med på Rosenfelt. Labyrinten er en ensrettet labyrint, ligesom vores Taxi-labyrint i parken. Den er lavet som et byggesæt og kan tilpasses den plads der er til rådighed
Lyslabyrint
Til Kulturnat i Næstved har vi i 2011 og 2014 bygget en Trojaborg med 600 gravstedslys. Et stort arbejde at tænde og holde igang i blæsevejr, men smukt og stemningsfuldt.
Juletræslabyrint
I december 2009 byggede vi en juletræslabyrint på Kirketorvet i Vordingborg. Dagen efter begyndte det at sne. Perfekt timing! Frederik d. VII fik ærespladsen i midten af labyrinten. I anledning af julen fik han en nissehue på. Han var kendt som "Frederik Folkekær" og vi tror at han også selv ville have fundet det morsomt.
Billund
Hvert år holder Lego en medarbejderdag med forskellige oplevelser og udfordringer. Vi blev bedt om at bygge en lille labyrint som dannede indgang til et stort telt midt på pladsen.
Julelabyrint 2020
I december 2020 byggede vi en julelabyrint på Slotstorvet for Vordingborg Bycentrum. Elektrikeren satte lys på det hele.